Motiverer det dig at gøre en samfundsmæssig forskel, og vil du have en afvekslende hverdag? Vil du kickstarte din karriere med en kontoruddannelse i offentlig administration og samtidig være med til at sikre retvisende, ensartede og gennemskuelige ejendomsvurderinger af Danmarks ca. 2,3 mio. ejendomme? Så bliv elev hos os!
I Vurderingsstyrelsen er vores opgave at sikre retvisende, ensartede og gennemskuelige ejendomsvurderinger, og på det grundlag beregner vi den løbende ejendomsskat, der hvert år bidrager med ca. 40 mia. kroner til velfærdssamfundet. Vi arbejder for at skabe tillid til vurderingen og tryghed om beskatning af ejendomme. Til at løfte denne store opgave er vi ca. 1.400 specialister og generalister.
Som kontorelev hos os får du en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration samt en spændende og afvekslende hverdag, hvor du anses som værende en medarbejder på lige fod med dine kolleger.
Du vil i løbet af din kontoruddannelse stifte bekendtskab med fagområder såsom sagsbehandling, administration, økonomi og kommunikation. Din uddannelse vil blive tilrettelagt, så du får et bredt kendskab til vores forskellige arbejdsopgaver og til de fire specifikke fagområder.
Arbejdsopgaverne kan bl.a. være:
Hos os bliver du en del af et kollegialt fællesskab med et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på din trivsel i dagligdagen. Du vil få mange fagligt dygtige og engagerede kolleger, som du kan sparre med og som altid er villige til at hjælpe dig.
Derudover tilbyder vi en elevplads med;
“I Vurderingsstyrelsen oplever jeg en stor tillid til mig som elev. Jeg får ansvar og mulighed for at prøve kræfter med opgaver, som udvikler mig både fagligt og personligt,” fortæller kontorelev Kirstine.
Du kan søge, hvis du synes ovenstående lyder spændende og samtidig opfylder adgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration inden ansættelsesstart den 1. september 2026.
Du opfylder adgangskravene ved at have gennemført EUX eller HHX eller ved at have gennemført STX, HF eller HTX suppleret med et HGS/EUD/EUS-grundforløb. Hvis du har en HG, der er afsluttet før 31/8-2015, skal du sørge for at henvende dig til en erhvervsskole for at få din uddannelse vurderet.
Er du ældre end 25 år og har relevant erhvervserfaring eller uddannelse, skal dine kompetencer vurderes af en studievejleder, så dit uddannelsesforløb kan tilrettelægges bedst muligt for dig. Hvis du allerede har en realkompetencevurdering, bedes denne vedlagt din ansøgning.
Send din ansøgning med CV, eksamensbevis samt eventuelt yderligere materiale via "Ansøg nu" knappen senest søndag den 10. maj 2026.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte funktionsleder Morten Lauridsen på telefonnummer 72 38 73 04
Vi forventer at afholde samtaler uge 21.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst for kontorelever i staten. Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Ansættelse er pr. 1. september 2026.
Arbejdsstedet er Brændgårdvej 10, 7400 Herning.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
Vurderingsstyrelsen
Brændgårdvej 10
7400 Herning
Datoer
Ansøgningsfrist: 10. maj 2026
Tiltrædelse: 1. september 2026
Kontakt
Morten Lauridsen
(+45) 72 38 73 04
Som elev i en af Skatteforvaltningens styrelser kommer du til at arbejde i en stor organisation, som består af syv specialiserede styrelser, der løser opgaver inden for hver deres kerneområde. Du bliver dermed del af en spændende hverdag, hvor der er stor variation i opgaverne.
De syv styrelser er Administrations- og Servicestyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og Vurderingsstyrelsen.
Styrelserne tilbyder elevstillinger med speciale i offentlig administration og med arbejdsopgaver inden for f.eks. økonomi, administration, kommunikation og HR. På trods af de forskelligartede opgaver, er høj faglighed kernen i alle styrelserne, der sammen løser en stor samfundsopgave. Vi samarbejder og tænker på tværs af opgaver, fagligheder og styrelser i de daglige beslutninger, og når vi skal løse den samlede opgave. Og vi sikrer, at opgaven kommer sikkert i mål. Vil du være med?
Skatteforvaltningen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.