Motiverer det dig at gøre en samfundsmæssig forskel, og vil du have en afvekslende hverdag? Vil du kickstarte din karriere med en kontoruddannelse i offentlig administration og samtidig være med til at sikre, at borgere og virksomheder betaler de korrekte skatter og afgifter til tiden? Så bliv elev hos os!
I Skattestyrelsen tilbyder vi en spændende hverdag i Danmarks største styrelse. Her er engagement og sans for kvalitet omdrejningspunkt for løsningen af en vigtig samfundsopgave – nemlig at sikre korrekt betaling af skatter og afgifter. Vi er således med til at skabe fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.
Som elev hos os får du en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration samt en spændende og afvekslende hverdag, hvor du anses som værende en medarbejder på lige fod med dine kolleger.
Du vil i løbet af din uddannelse skifte bekendtskab med fagområder såsom sagsbehandling, administration, økonomi og kommunikation. Din uddannelse vil blive tilrettelagt, så du får et bredt kendskab til vores forskellige arbejdsopgaver og til de fire specifikke fagområder.
Du vil i hele elevtiden være tilknyttet afdelingen Små og mellemstore selskaber, enheden SMS 06 - Moms, selskabsskat og hovedakt.
Eksempler på arbejdsopgaver kunne være:
Du vil lære at gennemføre kontroller og revisionshandlinger. Du vil også lære at have god kommunikation med selskaber, hovedaktionærer og deres rådgivere, herunder give den nødvendige vejledning.
For at komme i betragtning som elev i SMS 06 - Moms, selskabsskat og hovedakt, skal du kunne se dig ind i at videreuddanne dig udover elevuddannelsen. Først en Akademiuddannelse i skatter og afgifter (se mere her) og dernæst en Diplomuddannelse i skat (se mere her). Det skal hertil bemærkes, at al uddannelse foregår i arbejdstiden og du vil derfor få fri fra arbejde, når du går i skole (man går i skole ca. 1 gang hver 14. dag).
Du bliver en del af et kollegialt fællesskab med et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på din trivsel i dagligdagen. Du vil få mange fagligt dygtige og engagerede kolleger, som du kan sparre med og som altid er villige til at hjælpe dig. Du vil blive en del af et team, der sikrer at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden.
Derudover tilbyder vi en elevplads med;
“Jeg havde ingen ide om, at en elevplads i Skattestyrelsen skulle vise sig at være lige det jeg ledte efter. Niveauet er højt, men der er stort fokus på at jeg som elev, skal lære tingene fra bunden af. Jeg har altid arbejdsopgaver at kaste mig over og selvom der er meget at lave, så er der også plads til det hyggelige og gode fællesskab med kollegaerne. Jeg er utrolig glad for at jeg valgte at gå denne vej og få en så bred uddannelse med rig mulighed for videreuddannelse.” fortæller Sophie, kontorelev i SMS 06 - Moms, selskabsskat og hovedakt.
Du kan søge vores elevstillinger, hvis du synes ovenstående lyder spændende og samtidig opfylder adgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration inden ansættelsesstart den 1. september 2026.
Du opfylder adgangskravene ved at have gennemført EUX eller HHX eller ved at have gennemført STX, HF eller HTX suppleret med et HGS/EUD/EUS-grundforløb. Hvis du har en HG, der er afsluttet før 31/8-2015, skal du sørge for at henvende dig til en erhvervsskole for at få din uddannelse vurderet.
Er du ældre end 25 år og har relevant erhvervserfaring eller uddannelse, skal dine kompetencer vurderes af en studievejleder, så dit uddannelsesforløb kan tilrettelægges bedst muligt for dig. Hvis du allerede har en realkompetencevurdering, bedes denne vedlagt din ansøgning.
Send din ansøgning med CV, eksamensbevis samt eventuelt yderligere materiale via "Ansøg nu" knappen senest søndag den 10. maj 2026. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte funktionsleder Katja Sandbech på telefonnummer 72 38 27 30.
Vi forventer at afholde samtaler 29. maj 2026. Der vil indgå en mindre personligheds- og logikanalyse i forbindelse med rekrutteringsprocessen, som blot er et samtaleværktøj, hvor der ikke er nogle rigtige eller forkerte svar.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol-/og eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatteministeriets koncern.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst for kontorelever i staten. Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Ansættelse er pr. 1. september 2026.
Arbejdsstedet vil være Skattestyrelsen, Engelholm Allé 1, 2630 Taastrup.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
Skattestyrelsen
Engelholm Allé 1
2630 Taastrup
Datoer
Ansøgningsfrist: 10. maj 2026
Tiltrædelse: 1. september 2026
Kontakt
Katja Sandbech
(+45) 72 38 27 30
Som elev i en af Skatteforvaltningens styrelser kommer du til at arbejde i en stor organisation, som består af syv specialiserede styrelser, der løser opgaver inden for hver deres kerneområde. Du bliver dermed del af en spændende hverdag, hvor der er stor variation i opgaverne.
De syv styrelser er Administrations- og Servicestyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og Vurderingsstyrelsen.
Styrelserne tilbyder elevstillinger med speciale i offentlig administration og med arbejdsopgaver inden for f.eks. økonomi, administration, kommunikation og HR. På trods af de forskelligartede opgaver, er høj faglighed kernen i alle styrelserne, der sammen løser en stor samfundsopgave. Vi samarbejder og tænker på tværs af opgaver, fagligheder og styrelser i de daglige beslutninger, og når vi skal løse den samlede opgave. Og vi sikrer, at opgaven kommer sikkert i mål. Vil du være med?
Skatteforvaltningen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.