Kopier e-mail adressen
Ansøg nu

ISOPLUS søger ØKONOMIELEV

KONTORELEV MED SPECIALE I ØKONOMI - I ENERGIBRANCHEN

Er du klar til at starte en spændende karriere inden for økonomi? ISOPLUS søger en økonomielev til vores team i Middelfart. Økonomiafdelingen består af 3 medarbejdere udover dig og er beliggende i Middelfart. Du vil referere til vores regnskabschef, som du også vil arbejde tæt sammen med. Som økonomielev hos ISOPLUS vil du få en bred uddannelse indenfor kontor/økonomi og blive involveret i mange forskellige opgaver.

Dine primære opgaver:

  • Daglig bogholderi og betalinger
  • Afstemninger i forbindelse med månedsafslutning
  • Assistance med bogholderi for datterselskab i England
  • Deltagelse i lønudarbejdelse
  • Rykkerprocedure
  • Deltagelse i ekstern revision
  • Momsregnskab og indberetning
  • Ad hoc-opgaver

Vi tilbyder en alsidig hverdag med spændende opgaver i en international virksomhed. Du får en bred kontaktflade og gode udviklingsmuligheder.

Hvem er du?

  • Har en EUX, HHX, eller en gymnasial uddannelse suppleret med 5 ugers grundforløb indenfor kontor
  • Brænder for at arbejde med tal og er struktureret med sans for detaljer
  • Behersker engelsk i skrift og tale og
  • Har kendskab til Officepakken, især Excel
  • Er proaktiv, selvstændig og kan arbejde som en del af et team
  • Bevarer dit gode humør og er imødekommende, selv under pres og korte deadlines

Hvem er vi?

Hos ISOPLUS er vi specialister i præisolerede rørsystemer, der sikrer bæredygtige og energieffektive løsninger til fjernvarme, fjernkøling og industrielle formål. Vi er markedsledere i vores felt og arbejder hver dag på at levere innovative løsninger, der bidrager til den grønne omstilling. Men vi er ikke kun passionerede omkring teknologi – vi er også passionerede omkring mennesker.

Hos os bliver du en del af en virksomhed, hvor samarbejde, innovation og arbejdsglæde går hånd i hånd. Vi tror på, at en stærk kultur skaber de bedste resultater, og vi sætter en ære i at være en arbejdsplads, hvor man trives og udvikler sig. Vi har desuden kantineordning, sundhedsforsikring, en aktiv personaleforening og et godt socialt miljø.

ISOPLUS Danmark beskæftiger 85 medarbejdere og servicerer kunder i både Norden og Storbritannien.

Vil du vide mere?

Kontakt regnskabschef Peter Juul på tlf. 27 59 30 37 eller på e-mail via "ansøg nu" knappen, hvortil du også skal sende din ansøgning. Angiv ”Økonomielev” i emnefeltet. Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt, men venter gerne på den rette kandidat.

Indkomne ansøgninger vurderes løbende, og vi afslutter processen, når stillingen er besat. Enhver henvendelse behandles med fuld diskretion.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

isoplus Fjernvarmeteknik A/S
Korsholm Alle 20
5500 Middelfart

Datoer

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Kontakt

Regnskabschef Peter Juul
(+45) 27 59 30 37
ansoeg@isoplus.dk



Find vej

.

Om isoplus

isoplus teamet består af ca. 90 højtkvalificerede og engagerede medarbejdere, der alle er med til at levere de mest effektive energiløsninger og den bedste service i branchen.

Hos isoplus møder du et innovativt, internationalt og uhøjtideligt miljø, hvor vi værdsætter åben dialog og tager imod alle idéer og bidrag til at forbedre og udvikle vores produkter, serviceydelser og arbejdsgange.

Vi arbejder som et team og yder en god service ikke kun for vores kunder, men også for hinanden internt. Det betyder, at vi hurtigt kan træffe beslutninger og sammen finde netop den løsning, der passer bedst til det enkelte projekt. Derfor har vi også bevidst en flad organisation uden bureaukrati og unødvendige processer, hvor fleksibilitet og reaktionstid er i højsædet.

At være serviceminded er en vigtig del af isoplus’ DNA og en naturlig del af vores hverdag.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®