Er du nysgerrig, har gåpåmod og lyst til at lære? Så har du nu mulighed for at blive kontorelev i Helsingør Kommunes Center for By, Land og Vand, hvor du får en alsidig hverdag og indblik i mange forskellige fagområder.
Som kontorelev i Center for By, Land og Vand bliver du en del af en spændende organisation med mange forskellige opgaver. Du vil være fast tilknyttet området Trafik, Vej og Parkering, men du vil også have opgaver i andre områder af centeret og komme til at arbejde med særlige og mere specialiserede opgaver indenfor vores forskellige fagområder.
En typisk uge som kontorelev hos os er struktureret sådan, at du tre dage om ugen vil være i Trafik, Vej og Parkering, én dag i Natur, Miljø og Klima og én dag i Byggeri, hvilket giver dig et bredt indblik i centrets opgaver.
Eksempler på arbejdsopgaver kan være:
Ovenstående er et udsnit af arbejdsopgaver, og du er selv med til at sætte præg på din elevtid i forhold til dine opgaverne.
Vi forventer ikke, at du har erfaring med området, og vi vil selvfølgelig sørge for at lære dig grundigt op i dine arbejdsopgaver.
Som kontorelev i Center for By, Land og Vand får du en bred kontaktflade både internt og eksternt. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og god stemning. Vi prioriterer fleksibilitet med plads til både arbejde og privatliv.
Herudover tilbyder vi et stærkt elevnetværk med elever i kommunens samlede administration, samt fagligt stærke og hjælpsomme kolleger.
Du vil blive udfordret og udvikle dig både fagligt og personligt.
Vil du være vores nye elev – vi ved det bliver to gode år.
Uddannelsen forløber over 2 år, herunder 15 ugers skoleforløb på Niels Brock i København. Uddannelsen afsluttes med en fagprøve. Under uddannelsen er der mulighed for at deltage i en studietur til Bruxelles sammen med skoleholdet fra Niels Brock. Turen er betalt af kommunen.
Du skal som minimum opfylde adgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration og have en EUX. Er du i tvivl i forhold til ovennævnte adgangskrav, kan du kontakte den lokale handelsskole for yderligere vejledning.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. frokost. Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende HK-overenskomst for elever. Du starter din elevtid den 1. september 2026.
Du søger elevstillingerne ved at trykke på "Ansøg nu" knappen i stillingsopslaget.
Der afholdes samtaler den 12. maj 2026.
Vedhæft aktuelle eksamensbeviser med din ansøgning og CV senest d. fredag den 8. maj 2026 kl. 23.59.
Spørgsmål til stilling skal ske til Malene Odgaard mwp12@helsingor.dk eller 25 31 22 04.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
Helsingør Kommune
Stengade 59
3000 Helsingør
Datoer
Ansøgningsfrist: 8. maj 2026 kl. 23.59
Tiltrædelse: 1. september 2026
Kontakt
Malene Odgaard
(+45) 25 31 22 04
mwp12@helsingor.dk
Find vej
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.