Hos os får du hænderne fulde. Og det er helt med vilje. For vi tager din læring alvorligt og vil gøre alt for at give dig den praktiske erfaring og teoretiske viden, der skal til, for at du kan udfolde dit talent hos os.
Drømmer du om en uddannelse med spændende og selvstændige opgaver, og hvor du kan udvikle dig fagligt og personligt?
Drømmer du om en uddannelse med spændende og selvstændige opgaver, og hvor du kan udvikle dig fagligt og personligt. Med en 2-årig indkøbsuddannelse hos Abena får du et godt springbræt til en karriere indenfor international handel.
Er du i gang med din EUX, HHX eller STX kombineret med EUD-S fagretning handel eller har du den allerede. Er du fuld af gåpåmod, engageret og nysgerrig. Så kan det være dig, vi gerne vil byde velkommen i vores indkøbsafdeling til august 2021.
Abena er en international virksomhed i vækst. Vore arbejdsdage er præget af høj aktivitet og godt humør. Omgangstonen er uformel, og vi har et godt arbejdsklima. Indkøbsafdelingen består af 55 dygtige medarbejdere. Afdelingen har en stor kontaktflade til danske og udenlandske leverandører samt kunder og kollegaer. Det er med til at give en spændende og afvekslende arbejdsdag, og det giver dig mulighed for at skabe et bredt netværk.
Vi tilbyder dig en grundig 2-årig uddannelse inden for indkøbsfunktionen. Sammen med dig tilrettelægger vi din uddannelsesplan, så den tilgodeser din udvikling.
Du vil komme til at arbejde med følgende opgaver:
Efterhånden som du opnår færdigheder indenfor området, vil du selv få ansvaret for udvalgte opgaver.
Du vil i hele uddannelsen få god støtte og sparring med dine kollegaer, som vil gøre alt for at du lærer så meget som muligt i løbet af din uddannelse.
”Vi er gode til at hjælpe hinanden på tværs af afdelingen, og der er altid mindst en hjælpende hånd klar. En af de ting som betyder meget for mig på Abena er det fællesskab som vi har mellem kollegaerne, både i afdelingen og på tværs af virksomheden” – Line, Indkøbselev.
Du vil også blive en del af et velfungerende elevnetværk, som mødes på tværs af afdelinger flere gange om året til sociale arrangementer og erfaringsudveksling.
Har du ambitionerne og den rette indstilling, er der gode muligheder for at fortsætte karrieren hos Abena efter endt elevtid.
Mød Carola, der er fortsat hos Abena som produktspecialist.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte indkøbschef Grete Müller på tlf. 51 58 04 37 eller afdelingschef Martin Raun Madsen på tlf. 51 58 16 37.
Kunne du tænke dig en attraktiv elevuddannelse hos Abena, som åbner dørene for din fremtid, så send os din ansøgning straks via "Ansøg nu" knappen. Vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem, og vi lukker stillingerne, når vi har fundet de rette.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Abena A/S
Egelund 35
6200 Aabenraa
Ansøgningsfrist: 30. april 2021
Tiltrædelse: 1. august 2021
Indkøbschef, Grete Müller
tlf.: 51 58 04 37
ABENA er en dynamisk, dansk, familieejet koncern med hovedsæde i Aabenraa. Vi efterlever vores værdier: Tillid – Retfærdighed – Samarbejde. Samtidig mener vi, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi beskæftiger ca. 1800 medarbejdere og arbejder primært med healthcare og daglige forbrugsvarer, der sælges i 90 lande. ABENA producerer og sælger en lang række kvalitetsprodukter, og vores kunder er hovedsageligt sygehuse, plejehjem, kommunal hjemmepleje, skoler, daginstitutioner og private erhvervsvirksomheder. Udover vores egenproduktion i Danmark, Sverige og Frankrig, sourcer vi fra producenter over hele verden.
Se mere på www.abena.dk