Er du helt tosset med tal og nysgerrig på at komme ind i varmen i revisorbranchen?
Vi søger ambitiøse revisortrainees med opstart i efteråret 2022
Vil du have en uddannelse, der åbner døren til det meste af verden? Drømmer du om at starte et karriereforløb, hvor du kan udfolde dine evner og indfri dine ambitioner i et unikt, internationalt miljø? Så søg ind som speditørelev, og bliv klar til fremtidens udfordringer.
Lige nu er vi på udkig efter engagerede og ambitiøse speditørelever til vores afdeling for vejtransport. Her vil du under din elevtid få rig mulighed for at prøve kræfter med en bred vifte af arbejdsopgaver inden for speditørfaget og lære at arbejde tæt med kollegaer, kunder og leverandører i ind- og udland.
Vores elevprogram er designet til at klæde dig på fagligt og personligt, så du med tiden selvstændigt kan guide vores kunder og håndtere deres transporter på bedst mulig måde. Som speditørelev får du en alsidig elevuddannelse, hvor du introduceres til hele husets virke. Du kommer rundt i flere forskellige afdelinger, og i takt med, at dine kompetencer udvikles, vil du løbende få egne ansvarsområder.
Uddannelsens varighed er to år, og du veksler mellem undervisning på IBC i Kolding (10 uger) og speditionsarbejde hos os. Forventet start er 1. september 2022.
Elevuddannelsen sigter på, at vi efter endt uddannelse kan fortsætte samarbejdet, og du kan sætte dit præg på vores fremtid og blive en del af DACHSERs fortsatte vækst.
For at blive optaget på elevuddannelsen kræver det, at du har færdiggjort EUX, HHX, Logistikøkonom eller lignende med gode karakterer. Ligeledes forventer vi at dine IT-færdigheder er gode og du er relativt velbevandret i Office pakken.
Vi lever af at transportere gods rundt i hele verden, hvorfor dagligdagen byder på kontakt med mange forskellige mennesker, kulturer og sprog. Derfor er det vigtigt, at du som minimum er god til engelsk – behersker du også andre sprog er det et ekstra plus.
Som person er du positiv, omgængelig og fleksibel, og trives godt i en vekslende hverdag med mange forskellige opgaver. Du har teamspirit og er nysgerrig efter at lære mere, men har også forståelse for, at rutineopgaver er en del af hverdagen. Du tager ansvar og initiativ og er indstillet på en uddannelse i et internationalt miljø, hvor vi stiller gensidige krav.
Vi tilbyder et spændende job med faglige udfordringer, hvor du vil få en bred kontaktflade til vores internationale organisation og indgå i forskellige tværfaglige teams. Du får gode kolleger, der værdsætter et godt og humørfyldt arbejdsmiljø, løn efter overenskomst, frihed under ansvar og mulighed for udstationering.
Er du interesseret?
Ansøgning vedlagt CV og uddannelsesbeviser uploades HER hurtigst muligt og senest den 30.05.2022. Vi behandler ansøgninger løbende.
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakteTeam Leader Christian Hygum på tlf. 51 59 77 39. Hvis du vil vide mere om uddannelsen, kan du finde mere information på www.blivspeditør.dk.
DACHSER er en familieejet virksomhed, der tilbyder transportlogistik, lagerservices og kundespecifikke services. Et finmasket transportnetværk – både i Europa og i resten af verden – og fuldstændigt integrerede it-systemer giver intelligente logistikløsninger rundt om i verden. Få mere information om DACHSER som arbejdsplads på www.dachser.dk eller se en video om os her.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
DACHSER Danmark
Venusvej 32
6000 Kolding
Ansøgningsfrist: 30. maj 2022
Tiltrædelse: 1. september 2022
Team Leader, Christian Hygum
tlf.: 51 59 77 39
DACHSER Denmark A/S er datterselskab til den privatejede, internationale logistikkoncern DACHSER, som med 26.506 medarbejdere, 428 filialer World Wide og en omsætning på 5,6 milliarder euro, er en af Europas største logistikvirksomheder. DACHSER Denmark A/S råder over 200 medarbejdere fordelt på 3 filialer i Hvidovre og i Kolding, heraf ca. 80 medarbejdere i Kolding. Ydelserne spænder fra system- og chartertrafik, sø- og luftfragt til kompleks kontraktlogistik. Læs mere på www.dachser.dk eller www.dachser.com.